Kundesupport: 7070 2640

Email: shop@chremma.dk

Min indkøbskurv ()

Gode råd til at sælge mere

Chremma.dk giver dig her nogle gode råd til, hvordan du selv er med til at sikre de bedste betingelser for at få solgt dine produkter:


Beskrivelse af webshop

Beskrivelsen af din webshop, er din mulighed for at give købere et indtryk af hvem du er, hvad du laver og hvad der gøre dine produkter specielle. Ofte vil vi gerne vide lidt om hvor vi handler, så sørg for at lave beskrivelsen personlig, men efterlad også gerne et professionelt og troværdigt indtryk.

Vi anbefaler en grundlæggende beskrivelse af dine produkter F.eks. hvordan de bliver fremstillet og hvilke materialer du bruger. Men der kan med fordel også være lidt om hvor du henter din inspiration. Overvej hvad det er du synes køberen skal vide om dine produkter.


Produktbeskrivelser

Produktbeskrivelsen og billedet er det der tilsammen sælger dit produkt. Vær derfor omhyggelig, lav nogle gode og fyldestgørende beskrivelser af dine produkter.
Det kan være en god ide at tilføje mål, så køber har mulighed for at danne sig et indtryk af produktets størrelse.


Billeder

Gode billeder betyder meget for salget af dine produkter. Det er din mulighed for at fange købers interesse. Sørg for at man tydeligt kan se produktet, vær opmærksom på både lys og baggrund. Upload gerne flere billeder af samme produkt og fra forskellige vinkler.

Er du interesseret i en professionel gennemgang af dine billeder, og evt. billedbehandling så kan du sende dem til shop@chremma.dk.
Det koster 45 kr. pr billede.


Meta-tags

Benyt meta-tags Metanøgleord og Metabeskrivelse grundigt i profilbeskrivelsen. Det er disse felter, Google bl.a. kigger på.


Markedsføring af egen webshop

Det er en stor fordel at dele din shop med dit netværk, brug gerne de sociale medier til at skabe opmærksomhed. På den måde når din webshop ud til flere potentielle købere. Hvis alle webshop-ejere deltager i markedsføringen af egen webshop, så når vi sammen ud til mange potentielle købere.


Kommunikation med kunderne

Når du modtager spørgsmål eller henvendelse fra kunder på Chremma.dks side, så sørg for at svare så hurtigt som det er muligt, og altid i en pæn og høflig tone. Dette efterlader et godt indtryk hos kunden og optimere chancen for at de køber netop hos dig igen

Når du sender din varer til kunden, skal du sikre dig at pakken er pakket forsvarligt ind. Overvej i den forbindelse også den indpakning du vælger, så det ser pænt og ordentligt ud når kunden modtager pakken.


Prissætning

Det er vigtigt at dit produkt har den rigtige pris. Hvis du intet sælger kan en forklaring være at dit produkt er prissat forkert. Her kan du med fordel selv undersøge markedet for tilsvarende produkter, og på denne måde danne dig et indtryk af hvilken pris markedet tillader.


Kontakt Chremma.dk

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vi tager et (gratis) kig på din webshop.
Du kan kontakte os via kontaktformularen eller via e-mail: shop@chremma.dk.


Fandt du svar på det du søgte?? Hvis ikke, så er du velkommen til at skrive til os på: shop@chremma.dk
Du kan også benytte vores kontaktformular.